Sådan vælger du den rette hundemad

Hvis man ikke har haft hund før, kan det virke mærkværdigt og overvældende, når man først opdager, hvor meget forskelligt hundemad, der egentlig findes. Der er et helt hav af forskellige muligheder, og det kan være svært at finde hoved og hale i. Hvad har din hund brug for?

Kend din hund

Langt hen af vejen handler hundemad om at kende din hund. Forskellige detaljer kan hjælpe dig med at vælge det helt rigtige foder til din bedste ven. Har du før oplevet, at din hund har maveproblemer, kan det være en god idé at tage til dyrlægen og hører deres råd om hvilken type mad, du bør købe til din hund. Der findes for eksempel hundemad, der egner sig specifikt til hunde med svage maver. Klik her for at finde lækkert foder til din hund.

Mad baseret på størrelse

Forskellige hunde har forskellige behov, og disse behov kan også være baseret på hundens størrelse. Derfor kan det være en god idé at købe hundefoder, der passer til din hunds størrelse. Det vil ofte være markeret på den pose, som maden kommer i. Oftest vil der være tre muligheder; foder, for hunde under 10 kilo, for hunde mellem 10 og 25 kilo og for hunde, der vejer mere end 25 kilo. Man kan faktisk også få foder baseret på specifikke racer, hvor maden kan hjælpe med de sygdomme og problemer, som er typiske for den race.

Hundens alder

Man kan også købe hundemad baseret på hundens alder. Her er der også oftest tre kategorier; en for hvalpe, en for voksne hunde, og en for ældre hunde. Her handler det både om madens næring, men også om hvor hård maden er at tygge. En ældre hund har måske ikke så stærke tænder, som den har haft, og måske mangler den også et par stykker. I så fald har den brug for mad, der ikke er hårdt at tygge. På samme måde kan hvalpe have brug for blødere mad, fordi deres tænder ikke er helt udviklede endnu.

Madens smag og indhold

Nogle hunde spiser alting, mens andre hunde har en meget specifik smag. Hvis du har en kræsen hund, kan det være svært at finde det rette foder. Heldigvis findes der mange forskellige variationer med forskellige slags indhold, så din hund også kan få noget at spise. Der findes hundemad med smag af kylling, fisk, svinekød, oksekød eller en kombination af flere, så der burde bestemt være noget for enhver smag. Måske er din hund faktisk slet ikke kræsen, og nærmere lidt for glad for mad, og i den situation kan du også finde hundemad, som har et lavere fedtindhold for at undgå overvægt.

Vælg lækkert og sundt hundemad

Som du kan se, er det muligt at vælge hundemad, der passer helt specifikt til din hund. Det kan måske virke fjollet, men der er mening med galskaben. Hunde er lige så forskellige som mennesker, hvis ikke mere, og derfor har de også mange forskellige behov. Ved du, hvad din hund har brug for?