Japanske senge har fundet vej til de danske soveværelser

Vi danskere går i stigende grad meget mere op i vores boligindretning. Man vil gerne udstråle sin helt egen, unikke still og sætte sit helt eget aftryk på hjemmet. Det kan kræve specielle og kreative løsninger, hvis man gerne vil skille sig ud fra mængden. Der er generelt kommet særligt meget fokus på, at vi alle er vores egne individer, med vores egne behov. En af måderne, som danskerne er begyndt at skille sig ud fra mængden på, er ved at tilegne sig mere af den japanske stil, som en Tatami seng udstråler.

Anderledes kultur og boligindretning fanger danskerne

Der er noget helt anderledes ved den japanske stil og kultur. Det anderledes er for mange dragende og specielt. Derfor passer det helt perfekt ind i vores hjem, som vi med det anderledes kan gøre mere unikke. Japanerne er blandt andet kendte for deres simple syn på praktisk boligindretning, hvorimod de på andre områder går rigtig meget op i detaljer.

Lave senge i naturlige designs

Den japanske stil er meget karakteriseret ved at byde på meget lave møbler i naturlige materialer. Du finder derfor ikke højglanssenge og andet med spræl på, når det gælder den ægte japanske stil. Deres møbler er jordnære, både i bogstavelig forstand samt i sjælelig forstand. En Tatami seng er derfor kendetegnet ved at være afdæmpet i farven og indbyde til ro og velvære. Det er typisk en lav seng med et meget simpelt design. Trods det simple design er der alligevel en luksuriøs atmosfære omkring sengen.

Praktiske ekstra funktioner

Tatami senge findes i flere forskellige højder, så du selv kan bestemme, hvor tæt mod gulvet du vil ligge. Der er en lidt højere type, som udelukkende er højere grundet praktiske tiltag. Der er her tale om en Tatami seng med opbevaringsplads nedenunder. Sengen optager generelt rigtig meget plads i et rum. Det er derfor genialt at udnytte pladsen nedenunder sengen til opbevaring. De lidt højere senge er gerne dekoreret lidt på siderne med tynde brædder, der tilsammen former det karakteristiske, ternede, japanske mønster.

Da funktionalitet er en af kendetegnene ved en Tatami seng, har de da også udviklet nogle innovative senge med flere funktioner. Dette gælder eksempelvis en seng, hvor der er tænkt plads ind til blade og bøger, så de er lige ved hånden, når man gerne vil læse lidt inden sovetid. Til sengerammerne kan man tilkøbe et flot hovedgærde, hvis man gerne vil have lidt mere nordisk stil ind over.

Madras og rismåtte til en Tatami seng

Den klassiske måde at indrette en Tatami seng på, er ved at lægge en Tatami måtte og der på en futon madras. Tatami måtten er lavet af en form for risstrå. Det var ofte dette materiale, man førhen brugte som gulv i de japanske hjem. Du kan naturligvis godt undvære denne måtte, ligesom du kan vælge en hvilken som helst madras til at lægge ovenpå, hvis ikke du synes, at en futon madras er noget for dig.